Litteraturforedrag - Geeti Amiri

Den 27. oktober 2022 kl. 19.00

Kom helt ind under huden på mønsterbryder, forfatter og debattør Geeti Amiri i hendes livsbekræftende foredrag Glansbilleder. Foredraget tager bl.a. udgangspunkt i Geetis selvbiografi af samme navn.

I dette foredrag fortæller hun sin personlige historie om, hvordan hun er brudt ud af sit liv som afghansk kvinde og har skabt en tilværelse som dansk kvinde. Hun giver et tankevækkende indblik i sin splittelse mellem de to kulturer og kultursammenstødet, hun oplevede, da hun flygtede fra Afghanistan til Danmark med sin familie, da hun var blot fire år.

Hun deler ud af historier fra sin barske opvækst under ringe vilkår på bunden af samfundet. Præget af storebroderens vold, ophold på krisecenter og senere tvangsfjernelse var Geeti Amiris opvækst ikke som de fleste. Samtidig har det ikke været let at være ung kvinde med muslimsk minoritetsbaggrund i Danmark. Geeti giver et unikt indblik i afghansk kultur og tradition, som de færreste danskere har, og hun fortæller om sin kamp for frihed, om at følge sit hjerte og bryde mønsteret.

Køb billet på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/divilqrrp0 - dørene åbnes kl. 18.00 til unummererede pladser.

KONTAKT INFORMATION
Midtpunktet Thyholm
Rughavevej 5
7790 Thyholm
midtpunktet@struer.dk
Centerleder
Lars Møller Pedersen
lmp@struer.dk
60757429