Kategorier
Uncategorized

Foredrag om Mobning m/Silas Holst

Foredrag om Mobning m/Silas Holst

mandag D. 30. september KL. 19-21

Foredrag om mobning

Støtteforeningen for Thyholm Skole og Daginstitution glæder sig til at byde Silas Holst indenfor til et foredrag omkring mobning. 

Tak til Lars Kristian Vorde og Eva Houmars Fond for støtte, så dette kan lade sig gøre. 

Oplev et foredrag med Silas Holst, hvor alle følelser kommer i spil for både børn, unge og voksne. Fokus på mobning kan vi aldrig få for meget af, det gælder både at stoppe dem som mobber og redskaber til dem som bliver mobbet.

For Silas Holst var mobning en del af hans hverdag fordi han var anderledes – men det er da en rigtig dårlig begrundelse for at gøre et andet menneske ked af det eller..?

Silas’ beskrivelse af foredraget:
Mobning har alle dage været mit helt store hjertebarn.

Jeg oplevede desværre selv en skolegang fyldt med mobning. De ar på sjælen, det afstedkom, slipper jeg aldrig af med, ligesom alle andre i samme båd heller ikke gør.

Det er prisen, man betaler resten af livet. Man kan ikke ændre sin fortid, men man kan lære at ændre sin egen tankegang for fremtiden.

I 2013 var jeg en del af TV2 programmet ”Silas’ opgør”, der satte fokus på mobning og fulgte seks unge mennesker, der blev mobbet, og hvor jeg forsøgte at tage kampen op og blandt andet hjælpe dem til at forstå, at de ikke er alene.

Emnet er desværre stadig meget aktuelt – ifølge Børnerådet svarer hver 4. skoleelev, at de har oplevet at blive mobbet inden for de seneste to måneder. Mobbet i form af verbale udgydelser og udelukkelse fra fællesskabet. De får ondt i maven, når de nærmer sig skolen.

Mit meget personlige foredrag tager afsæt i mine oplevelser med mobning. Jeg fortæller blandt andet, hvordan jeg selv kom igennem mobningen, og jeg forsøger at give råd til nye måder at tænke og klare sig på. Vi skal hylde mangfoldigheden og dem, der skiller sig ud. Ikke rakke dem ned. Alle er forskellige, og ingen ejer denne verden mere end andre.

Det største kompliment, jeg selv kan få, er at blive kaldt ”mærkelig”. For det kræver mod at være mærkelig. Det at gøre noget andet, end andre ville gøre, at skille sig ud fra mængden, kaldes ofte mærkeligt. Men det er modigt at turde gå sine egne veje.

Jeg lægger enormt stor vægt på, at mine foredrag bliver holdt i en humoristisk tone. Noget af det, jeg elsker allermest, er at holde mine foredrag for både børn, unge, voksne og ældre – og jeg gør det ofte rundt omkring i landet.

Aftenens foredrag henvender sig meget til elever i 8. – 9. – 10. klasse, uddannelseselever, forældre og andre interesserede. 

Kategorier
Uncategorized

Foredrag om Mobning m/Silas Holst

Foredrag om Mobning m/Silas Holst

mandag D. 30. september KL. 16-18

Eftermiddagens foredrag henvender sig meget til elever i 5. – 6. – 7. klasse, forældre og andre interesserede. 

Kategorier
Uncategorized

Nytårskoncert 2025 m/Johnny Logan

Musikkens Venner byder ind til den smukkeste start på det nye år 2025

Nytårskoncert 2025 med Johnny Logan

Søndag D. 12. januar 2025 KL. 14.30
Musikkens Venner, Thyholm glæder sig til igen at åbne dørene for en fantastisk Nytårskoncert i Midtpunktet Thyholm. 
 
Endnu engang startes nytåret med en stor stemme, denne gang fra Irland, og det er en stor glæde at kunne byde Johnny Logan velkommen på Thyholm.

Det er ikke alle sangere man kan kalde ‘exceptionelle’. Men det kan man roligt kalde Johnny Logan!

Stadig den dag i dag er det ikke lykkes for andre end Johnny at vinde det Europæiske Melodi Grand Prix 3 gange og med mere end 6 millioner solgte albums på verdensplan, har Johnny Logan for længst skrevet sit eget kapitel i musik historien.

I 2007 udgav Johnny Logan et album indspillet i Danmark med danske musikere med titlen ”Irish Connection” – dette album blev et kæmpe comeback for Johnny Logan i hele Skandinavien – idet albummet solgte til platin i Danmark og dobbelt platin i Norge og til Guld i Sverige. Successen blev fulgt op af en årelang turné ikke mindst i Danmark, hvor han har en meget stor fanskare.

Johnny Logan fik i januar 2010 et nyt hold fantastiske musikere under ledelse af Rasmus Hedeboe. Disse musikere var også med til indspilningen CD´en – ‘The Irish Connection 2 – The Irish Soul’ som også blev indspillet i Danmark. Et dejligt album som tager lytteren på en rejse gennem nogle af Irlands mest populære ‘traditionals’ samt en stribe helt nye sange. Dette album blev også en kæmpe succes. Disse to albums “The Irish Connection 1” og “The Irish Soul” ligger altid grunden rent musikalsk til live koncerterne med Johnny Logan & Friends når de optræder – selvfølgelig altid garneret med de 3 vinder sange fra Det Europæiske Melodi Grandprix.

I 2017 udgav Johnny Logan igen et helt nyt album med titlen ”It is what it is” – nye fantastiske velskrevne sange, som Johnny Logan selv har skrevet de fleste af. Super iørefaldende og med god nerve og fantastisk energi, som altid er kendetegnede for verdensstjernen Johnny Logan. Albummet er indspillet i Danmark og med en lang række af de dygtigste musikere, som også er live holdet bag Johnny Logan. Mange af de nye hits vil også være at høre når Johnny Logan & Friends giver koncert rundt omkring i Danmark.

Siden 2017 har Johnny Logan også skrevet nye hits, som publikum også vil komme til at høre, så der også uden tvivl i nær fremtid blive tale om en ny albumudgivelse fra verdenstjernen JOHNNY LOGAN.

Når Johnny Logan turnerer i Danmark i 2025 er det med det fantastiske danske band FRIENDS under ledelse af Henrik Askou , nogle fantastiske musikere, som sammen med Johnny Logan leverer et show i absolut topklasse. Publikum er overalt begejstret og bliver taget med storm når JOHNNY LOGAN & FRIENDS går på scenen.

Der er mulighed for at nyde en lækker frokostbuffet i Multisalen bestående af både kolde og lune retter inden koncerten. Frokost kan tilkøbes for kr. 150,-
 
I pausen serverer Musikkens Venner kransekage og bobler til alle deltagerne. 
 
Vi glæder os til at starte nytåret i det bedste og smukkeste selskab.
 
Kategorier
Uncategorized

Årsmøde i Midtpunktet Thyholm

Årsmøde i Midtpunktet Thyholm

ONSDAG D. 22. maj KL. 19.10

Årsmøde i Midtpunktet Thyholm

Onsdag d. 22. maj i Multisalen

Her kigger vi tilbage på, hvad der er sket i 2023 samt kigger fremad, hvad har vi af planer for Midtpunktet. Aktivitetsniveauet er højt med masser af idræt og events. Musikken er noget af det, som gør os alle glade og benyttes i høj grad til at skabe liv og stemning i vores hus.

Det glæder os at Thyholmer Koret kommer og synger et par sange for os inden årsmødet starter, og vi håber rigtig mange har lyst at nyde de smukke toner inden Årsmødet går i gang.

Program:

Kl. 18.00 Lidt godt til ganen

Kl. 18.45 Thyholmer Koret under ledelse af Rikke Ferraru vil synge lidt for og sammen med os

Kl. 19.10 Velkomst v/ formand Erik Risum

Kl. 19.15 Året der er gået
                 –  Hvad fik vi ud af udviklingsstrategien med DGI, og hvor er vi nu
                 –  Orientering omkring centrets økonomi og aktivitetsniveau

Kl. 19.45 Ordinært møde

  1. Valg af dirigent
  2. Valg til Midtpunktets bestyrelse.
    Der er ingen på valg til årsmødet i år
  3. Eventuelle indkomne forslag

Kl. 20.15 Kaffe & Kage

Af hensyn til forplejningen ønskes tilmelding til midtpunktet@struer.dk eller på køb billet linket senest d. 18. maj kl. 12.

Forslag til Årsmødet modtages senest d. 14. maj på midtpunktet@struer.dk 

Med Venlig Hilsen

Midtpunktets Bestyrelse

Kategorier
Uncategorized

VOICE OF SMOKIE & QUATRO

voice of smokie & quatro

Fredag d. 14/6-2024 kl. 20.00

den fedeste smokie- & quatrolyd i nyt akustisk samarbejde

Som noget helt nyt præsenterer vi nu den erfarne trio MR. SMOKING med den nye kvindelige frontvokal, MISS Q. Sammen lover de en forrygende aften med velkendte Smokie-hits som “Living Next Door to Alice”, “If You Think You Know How to Love Me”, “Oh Carol”, “Lay Back in the Arms of Someone” og “I’ll Meet You at Midnight”. Derudover disker de også op med nogle af de populære sange fra Quatro, så publikum kan synge med på fx.: “Stumblin in” og ”I dont wanna talk about it”.

Bandet fortolker sangene på en fantastisk nærværende måde leveret med spilleglæde og charme og mellem numrene fortælles historier og sjove anekdoter. Sangene er nøje indstuderet med flotte vokaler og sublim musikalsk ledsagelse af guitar, bas og percussion. Glæd dig til at opleve 4 erfarne musikere i et nyt koncept: Svend Bech; vokal & percussion, Miss Q; vokal, Erling Bech; vokal & guitar og Allan Bech; vokal og bas.

Koncerten er en stå koncert, dog vil der været muligheder for at siddepladser på rapoet som ikke kan forudbestilles. 

Aftenen starter med spisning i foyer, hvor der vil være en buffet med lidt forskelligt fra grillen. Spisning starter kl. 18. 

Kategorier
Uncategorized

Indendørs Vikingemarked

Et spændende marked som viser hvad vikingerne laver om vinteren

Vikingerne kommer til Thyholm

Lørdag d. 22/2 og Søndag d. 23/2 kl. 10-16

Kom og mød en masse skønne og passionerede vikinger, der brænder for at vise og dele deres viden om vikingernes håndværk. 

Se hvordan de sysler med bl.a. nålebinding, brikvævning, læder, plantefarvning, fremstilling af tøj og forskellige træarbejder. 

Der vil være smagsprøver på f.eks. mjød og naturligvis mulighed for at købe færdige vikingeprodukter.

Der vil også være lidt til børnene at prøve kræfter med. 

På markedet vil du opleve ægte Vikingestemning, hvor deltagerne er fuld udstyret i deres vinkingetøj, og har har lavet stande med deres telte og udstyr til deres håndværk. 

Entre 
Voksne kr. 50,-
Børn under 12 år har gratis entre

Kategorier
Uncategorized

Go Gammeldaws Halbal

Go Gammeldaws Halbal Lørdag d. 26. oktober 2024

Fed musik v/Den Røde Tråd og MD DUO

Shu-bi-dua & Kim Larsen - En "RØD TRÅD" i dansk musikhistorie!

En Go Gammeldaws Halbal er en fed aften med go mad og mega godt musik. 

Aftenen starter med buffet kl. 18, MD Duo spiller under middagen og Efter optræden med Den Røde Tråd. 

DEN RØDE TRÅD er en hyldest til to vigtige elementer af den danske sangskat, nemlig Shu-bi- dua & Kim Larsen.

DEN RØDE TRÅD har optrådt siden 2003 til utallige byfester, festivaler, halballer og firmafester og er dermed et etableret band på den danske musikscene.

Musikken spilles med stor respekt for lyden og energien i originalerne. Der er stor fokus på samspillet med publikum, lige som i de gode gamle shubi & Larsendage.

Repertoiret repræsenterer fest, fællesskab og ikke mindst fællessang!

DEN RØDE TRÅD leverer en perlerække af de mest populære danske hits igennem tiden. Med to så store hitkataloger kan festen ikke undgå at blive en succes.

Når DEN RØDE TRÅD er på plakaten, bliver fællessangen fra de bagerste publikummer kun overdøvet af de forreste med sange som Danmark, Costa Kalundborg, Hvalborg, Askepot, Vuffeli- vov, Kvinde min, Midt om natten, Tarzan Mamma Mia og Jutlandia.

DEN RØDE TRÅD er: Lasse Magnussen (guitar, vokal), Thomas Olesen (keyboards, kor), Morten
Carøe (trommer), Goran Bogicevic (bas) og Thomas Hyldig (guitar, kor).

Følg DEN RØDE TRÅD på facebook.com/denroedetraad og se billeder, videoer, koncertkalender og meget andet.

Aftenen slutter kl. 01.00

Kategorier
Uncategorized

Den sidste tur Foredrag m/Anni Grøndal

DEN SIDSTE TUR foredrag Anni Grøndal

TORSDAG D. 29. FEBRUAR KL. 19.00

DEN SIDSTE TUR SAMMEN....

Danmark Rundt i havkajak sommeren 2022. 

Kom og hør om sommeren 2022s kajakekspedition, hvor Anni og Pawel fra Kolding Kajakklub, satte sig for at ro Danmark Rundt med målet om at få det rød-hvide bånd.

Et kajakeventyr på godt og ondt, hvor det ikke kun handlede om at ro kajak, men hvor vi på forhånd havde aftalt, at vi ville ro rundt for at opleve Danmark fra søsiden og for at møde spændende mennesker undervejs.

At vi så oveni eventyret fik en uvelkommen gæst med i bagagen i form af Pawels kræftsygdom, var ikke lige planlagt, men det betød, at vi på mange planer blev udfordret både fysisk og mentalt.

En uforglemmelig tur som jeg vil viderebringe i ord og billeder. Vi har mødt mange forskellige mennesker med mange forskellige historier på vores vej, det har være både sjovt og hårdt at kommen hele vejen rundt om Danmark. 

Jeg glæder mig til at fortælle jer om turen og forhåbentlig inspirere jer til at gå på opdagelse og udleve jeres drømme. 

Anni Grøndal

Billetpris kr. 75,- incl. kaffe og kage

Billetpris kr. 200,- incl. pølsebord, kaffe og kage i pausen. 
Spisning starter kl. 17.30

Kategorier
Uncategorized

Thyholmer Revy 2024 “Æ tøwes de say’r”

Thyholmer Revy 2024 - Festaften

Den 6. april 2024 kl. 18.00

Thyholm revy 2024 - æ tøwes de say'r

Glæd dig til årets Thyholm revy 2024. 

På scenen møder du 7 skønne skuespillere, 6 kendte og 1 helt ny. 

De mere end 35 frivillige knokler allrede for at blive klar til årets revy, som har premiere i Midtpunktet d. 4. april. 

Aftenen starter med en god middag og dessert. 

Herefter revy og til slut en ordentlig swing om. 

Det blywer en fest.

Kategorier
Uncategorized

Thyholmer Revy 2024 “Æ tøwes de say’r”

Thyholmer Revy 2024

Den 4. april 2024 kl. 19.00

Thyholm revy 2024 - æ tøwes de say'r

Glæd dig til årets Thyholm revy 2024. 

På scenen møder du 7 skønne skuespillere, 6 kendte og 1 helt ny. 

De mere end 35 frivillige knokler allrede for at blive klar til årets revy, som har premiere i Midtpunktet d. 4. april. 

Det blywer en fest.

I pausen serveres der kaffe og lagkage.