Sang skaber glæde og god energi

Julekoncert med Jette Torp og Jan Kaspersen

Den 4. december 2025 kl. 19.00

Det bliver en smuk smuk aften når JETTE TORP & JAN KASPERSEN ER AKTØRER TIL ÅRETS JULEKONCERT I Midtpunktet Thyholm. 


Gennem de sidste ti år har Jette Torp forkælet danskerne med julekoncerter i kirker og på mindre spillesteder, og i år er vi så heldige at være én af dem. 

I kan forvente nærvær, intensitet og julestemning, når Jette Torp og hendes makker igennem mere end 20 år, Jan Kaspersen spiller julen ind.

På den aktuelle CD og til julekoncerterne har Jette Torp personlig håndplukket de julesange, som betyder noget helt særligt for hende. Numrene er både hendes egne og fortolkninger af andres julesange. 

På repertoiret er der både klassiske julesalmer, engelske og amerikanske Christmas Carols samt danske og svenske julesange – kendte som mindre kendte. Fællessang med publikum er en naturlig del af koncerten, som også indeholder nyere julesange, heriblandt duoens egen ”Julen er tilbage igen”. ”Julen er mange ting. Den er selvfølgelig hygge, glæde, nærhed og fællesskab, men for mange af os minder julen os måske også om det, der var engang og vækker minder, sorg og savn ekstra stærkt til live i højtiden. Den del vil jeg også gerne berøre på mine julekoncerter,” siger Jette Torp

Koncerten er 2 x ca. 45 min og i pausen vil der blive serveret gløgg/kaffe/te og æbleskiver.